Fjernvarme - logo   Termix skab   

Termix skab logo


Termixen er ikke nødvendigvis en skønhedsåbenbaring. Derudover efterlader den en del plads nedenunder og måske ovenover, der er vanskekelig at udnytte.

Begge dele kan afhjælpes ved at sætte et skab omkring den.


Skab   


Andre materialer   


Skab I   Fritstående

Skab med begge sider frie.

Skabet samles således:

  1. Isoler alle tilgængelige varme og lunkne rør.
  2. Mål op hvor langt diverse rør fra gulvet under Termixen rager frem fra væggen. (incl. lidt reserve).
  3. Mål op hvor langt evt. rør fra siden under Termixen rager frem fra væggen. (incl. lidt reserve).
  4. Sav "pkt. 2 målet" af skabsbundens bagside.
  5. Hvis der er rør over Termixen: Lav udskæring til dem i skabets top.
  6. Saml skabet uden låge og hylder. Bunden skal formentlig fæstnes med vinkler / bolte for at holde ordentlig.
  7. Lav, saml og påsæt sokkel. Tag højde for evt. skrånende gulv så skabet kan stå lodret langs bagvæg. Bagside af sokkel kan undlades.
  8. Hvis der er rør fra siden under Termixen: Mål deres under- og overkant fra gulv.
  9. Hvis der er rør fra siden under Termixen: Lav udskæring i siden af skabet baseret på pkt. 3 og pkt. 8 målene.
  10. Mål fra gulv hvor højt stabiliseringshylde kan placeres under rørfremførslerne til termixen.
  11. Mål hvor dyb stabiliseringshylden kan være og sav en skabshylde af i denne dybde (- ca. 5 m/m til forkantluft).
  12. Sæt hylden fast med vinkler og undersænkede bolte så højt under rørfremføringerne som muligt (husk vandret).
  13. Nederste halvdel af bagklædningen tages af skabet og kasseres.
  14. Tilpas "laminat"-plade til hullet mellem skabets sider, bund og pkt. 12-hylden.
  15. Sæt pladen fast med vinklet og undersænkede bolte så langt tilbage som muligt. Vinklerne placeres bag på pladen.
  16. Øverste halvdel af bagklædningen tages af skabet og kasseres.
  17. Skal der være stabiliseringshylde over Termixen gentages punkterne 11 - 15. Ca. 3 cm. luft nedad til Termixens beskyttelseskappe. Er der ingen rør, sættes pladen helt tilbage
  18. Sæt 4 fastgørelsesvinkler fast på hver af skabets sider.
  19. Skub skabet på plads over Termixen.
  20. 50 m/m huller i vinkelbeslag udbores til 60 m/m.
  21. Skabet skrues fast til væg 4 steder på hver side med vinkelbeslag, franske skruer og spånskruer.
  22. Sæt en 8 m/m finerplade ind mellem underkant af Termixens beskyttelseskappe og overkant af sikkerhedsaggregatet. Dybde fra skabets forkant (- ca. 5 m/m til forkantluft) til de forreste hanestudse er passeret. Fastsættes (vandret) med vinkler, undersænkede bolte og maskinskruer i fineren.
  23. Lav 8 m/m finerplade til hullet foran ventilerne. Må ikke være stram. Lav udskæring til sikkerhedsaggregatet. (Hvis afløbet er lavet "klumtet" kan en ændring overvejes).
  24. Sæt 4 magnetlåse på pladen og så langt inde på skabssiderne som pladen kan komme (lodret).
  25. Sæt 2 små håndtag / knapper diagonalt på pladen. Der skal være god styring af pladen, når den skal af for vandpåfyldning etc.
  26. Mal de to 8 m/m finerplader i skabets farve.
  27. Døren sættes på.
  28. Løse hylder isættes.


Skab II   Lidt plads på ene side

Er Termixen placeret så tæt op mod en lodret og jævn sidevæg, at der ikke er plads til at fæstne skabet til bagvæggen benyttes Skab I-beskrivelsen med denne tilpasning langs den pågældende skabsside:

  1. 3 træklodser (ca. 10 cm lange og ca. 3,8 cm tykke) tilpasses i bredden så de passer mellem skabets side og væggen. De må hverken trække eller presse skabet.
  2. Klodserne sættes fast i væggen (for neden, i midten og for oven) med vinkler og skruer / bolte + rawlplugs. De fastsættes med deres forkant ca. 0,4 - 1,0 cm. bag forkant af skabet. Skruerne i klodserne skal holdes væk fra det spor pkt. 3-skruerne skal bruge.
  3. Skabet sættes på plads og der bores huller i skab og klodser til 5x50 mm franske skruer. Skabet skrues fast.
  4. Den anden side af skabet kan nu fastgøres til bagvæggen. (Pkt. 18 i Skab I).

  5. I skabets længde og klodsernes bredde fastskrues en 4 mm. finerplade på klodserne som afblænding.


Skab III   Ingen plads til skabsside

Er termixen placeret så tæt op mod en lodret og jævn sidevæg, at der ikke er plads til skabets side benyttes Skab I-beskrivelsen med denne tilpasning langs den pågældende skabsside:

  1. Ca. 75 cm. af skabets side saves af. (Lidt mere end højden på Termixen's flamingokappe.
  2. Underkant af afsavningen skal foretages meget nøjagtigt. Der er kun et par millimeter at give af. Den skal foretages sådan, at finerhylden (se Skab I pkt. 22) kan ligge ovenpå det tilbageblevne sidestykke.
  3. Skabet sættes på plads og efter boring af huller i skab og væg skrues skabssiden (både den nederste og evt. øverste) fast på væggen med rawlplugs og 5x60 mm franske skruer (3 for neden og 2 for oven).
  4. Den anden side af skabet kan nu fastgøres til bagvæggen. (Pkt. 18 i Skab I).


In casu   

Termixen er placeret:

Har benyttet Skab III med følgende tilpasninger:

  1. Ingen overskab (termixen placeret for højt dertil).
  2. Den "hele" skabsside fastskruet på den ene sidevæg med 5 stk 5X60 mm. franske skruer (1 tæt på hvert hængsel og 2 så langt tilbage som muligt). Derved er opnået nødvendig "hængselstabilitet.
    Der er ikke foretaget anden fastgørelse.
  3. Finerplade fæstnet til overkant af dør for at opnå "dør til loft".


Billeder af skab   Skab III version

Skab - dør
                    Skabslåge fra gulv til loft (del af)                    

Skab - Underskab
               Hylderum og nederste del af hanerum               

Skab - Termixrum
                    Øverste del af hanerum og Termixrum                         

Skab - åbent hanerum
Hanerum
(med isolerede rør (til gulv) og magnetlåse til dækpladen)

Skab - Hanerum med dækplade
Hanerum med dækplade påsat. Udskæring til sikkerhedsventil.

Skab - Vinkel til PE-isolation
Vinkel til PE-isolation
Set i Bauhaus


Fabriksfremstillet skab   

Den sorte Termix-kasse kan også gemmes i et til formålet fabriksfremstillet hvidt skab med låge:

Skab - fabriskfremstillet stålskab